Bestilling og betaling

Når du afgiver en ordre, vil du se en ordrebekræftelse på skærmen med dit ordrenummer, navn og adresse, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer. Denne bedes du udskrive, idet den kan være relevant i forbindelse med ombytning, fortrydelse eller reklamation. Når Rasmus Klump Shop har registreret din ordre genereres der en ordrebekræftelse, som sendes til din mail. Denne bedes du ligeledes gemme.

Når du betaler med betalingskort, trækkes beløbet først på din konto, når varen er afsendt.

Ordreprocedure

På no6.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Det er muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du logge ind på din konto eller sende en mail til info@no6.dk.

Du kan bestille og betale i webshoppen på www.no6.dk med henholdsvis Dankort, VISA kort, VISA Electron, Maestro eller MasterCard. Produkterne i No. 6's Webshop kan kun købes i Danmark og leveres i Danmark inkl. Færøerne og Grønland, samt Norge, Sverige, Finland og Island.

Der tages ikke gebyr ved betaling på no6.dk.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra no6.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Sikkerhed

No. 6’s betalingsløsning er baseret på SSL-standarden, hvilket betyder at de oplysninger, som afgives i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved kryptering. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL-standarden almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning.

Priser og levering

Medmindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner og inklusiv den til enhver tid gældende moms for det land, hvor No. 6 skal levere varerne. Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på hjemmesiden for den pågældende vare. Priserne er kun gældende inden for Danmarks grænser inkl. Grønland og Færøerne, samt Norge, Sverige, Finland og Island.

Levering er omkostningsfrit ved køb over kr. 999,- på adresser i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne.

No. 6 leverer derefter varen direkte til dig i forsvarlig transportemballage. Når varen er afsendt fra No. 6 trækkes pengene på dit kreditkort.

Levering sker med Postdanmark eller GLS. Leveringstiden er 2-4 hverdage, dog op til 5-6 hverdage for levering til andre lande. Leveringstiden til Grønland er mellem 15-27 hverdage. 

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du: a) har modtaget din vare b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 30 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til info@no6.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende den med retur.

Du kan finde standardfortrydelsesformularen her

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

BEMÆRK!
Der ydes ingen fortrydelsesret på varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter dine individuelle behov, såfremt fremstillingen eller tilpasningen er påbegyndt. Dette gælder dog kun, når du har givet samtykke til, at No. 6 må påbegynde fremstillingen eller tilpasningen inden fortrydelsesrettens udløb. Ved accept af vilkår i forbindelse med bestilling af denne type varer, accepterer du samtidig, at fremstillingen af varen kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, samt at fortrydelsesretten derfor bortfalder. Alle specialfremstillede/individuelt tilpassede varer omfattes således heraf.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord - du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Køller og jern vil anses som brugte hvis der er mærker eller andre tegn på et eller flere slag til bolde.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
No. 6 ApS
Engmarksvej 6
8240 Risskov
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på no6.dk har du 2 års reklamationsret på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du kan ikke påberåbe dig fejl og mangler, der viser sig mere end 2 år efter varens levering. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Eventuelle fejl eller mangler ved det modtagne skal påberåbes inden for rimelig tid efter, at de er konstateret eller burde være konstateret. (Som udgangspunkt inden for 2 måneder).

Returnering af reklamationer sendes til:
No. 6 ApS
Engmarksvej 6
8240 Risskov
Danmark

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

I forbindelse med returnering skal du oplyse No. 6 om, hvori fejlen og manglen består.

Når du modtager din ordre fra os vil der i kassen ligge en returseddel, som udfyldes og vedlægges den eller de varer du sender retur. Ved enhver reklamation skal du medsende en kopi af din ordrebekræftelse.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.